Da vi havde besluttet os for at blive gift, havde vi til hensigt at gøre vores bryllup til noget helt specielt og aldeles uforªglemmeligt – for os, men også for vore gæster. Vi ønskede et bryllup udfyldt med vores egen stil og personlighed, men selvfølgelig også indeholdende alle de traditioner, som hører et bryllup til.
Vi valgte, at vores bryllup skulle være rødt og sort. Rødt, fordi det er kærlighedens farve, og sort, fordi netop den farve forbindes med stil og elegance. Retningslinierne var nu lagt, – nu begyndte forberedelserne. Vi startede i oktober måned, og bryluppet skulle finde sted i august året efter. Da gæstelisten var på plads, gik vi igang med at udfærdige invitationerne – røde og sorte. Det krævede en del aftener, tålmodighed og eksperimentering. Selv frimærket på den røde kuvert var rødt og sort.
Havesal på Københavns Bymuseum
Vi havde besluttet os for at afholde reception og gik derefter på jagt efter egnede lokaler. Nærmest ved et tilfælde fandt vi den smukke og stilfulde Havesal på Københavns Bymuseum. Vielsen skulle finde sted i Marmorkirken (også kaldet Frederikskirken). Vi ville også gerne køre i åben karet, så vi kunne dele vores glæde ved at være blevet ægtepar med hele København.
Nu skulle vi planlægge – i detaljer. Alt fra borddekorationer, brudebuket, bryllupskage til påklædning, risposer, salmer etc. etc. Alt skulle så vidt muligt holdes i sort og rødt. Vi udviklede et system med en masse checklister. Det fungerede fantastisk godt. Vi fik nogle travle måneder, for vi ønskede selv at stå for hele arrangementet.
Alt ialt har det været et fantastisk og meget specielt bryllup – helt i vores ånd. Det har krævet tid og planlægning, og det har ikke været overordentligt dyrt, men det har været eventyrligt, og det har været smukt. Vi vil gerne dele det med jer, så her er et lille eventyr – og iøvrigt – billeder siger mere end ord.
Til alle kommende brudepar – glæd jer – det er en fantastisk og i virkeligheden helt ubeskrivelig oplevelse. Vi vil ønske jer alle held og lykke med jeres bryllup.
Et bryllupseventyr
Pludselig var der “kun” tre dage tilbage. Ville alt nu forløbe som planlagt? Nervøsiteten begyndte så småt at indfinde sig. Én dag endnu. Som det sig hør og bør, tilbragte bruden den sidste nat, som ugift – væk fra sin elskede – hos sin brudepige, og brudgommen natten sammen med sin forlover.
Endelig oprandt den store dag. Brudgommen havde ikke fået megen søvn og vågnede med hovedpine. Bruden og brudepigen havde taget en sovepille i håb om at få sovet.
Mens bruden var hos frisøren, hentede brudgommen og forloveren knaphulsbuketter og brudebuket. Brudebuketten var i facon som et rødt hjerte.
Bruden iklædte sig sin brudekjole, slør, sko, strømpebånd, undertøj – alt i rødt. Selvfølgelig havde hun også “something old, something new, something borrowed, something blue and a penny in her shoe”.
Bruden og brudepigen
Solen skinnede. Bruden og brudepigen ankom lidt for tidligt til kirken, så de kørte lige en ekstra runde. Endelig – endelig – endelig. Brudgommen er meget nervøs. Orglet sætter i. Alle rejser sig. Bruden træder ind – klædt i rødt – ved sin bedstefars side. Hun smiler og er meget lykkelig. Ser sin brudgom. Han er smuk – elegant, klædt i “kjole og rødt”. Brudgommen kan ikke holde tårene tilbage. Hans brud er så strålende og utrolig smuk. Han kan ikke finde den første salme, så bevæget er han. “Ja” – et lille ord, som pludselig betyder så meget. “You may kiss the bride”. Brudgommen løfter blidt brudens slør til side og kysser hende. Nu er de endelig mand og kone.
“det er så yndigt at følges ad…”
Efter salmen “det er så yndigt at følges ad…” forlader brudeparret kirken. De mødes af et utroligt syn: Amalienborg, Amaliehaven, havnen – og en kæmpeforsamling af turister, som alle skyder løs med deres fotografiapparater. Præsten og gæsterne kommer også ud. Alle ønsker til lykke. Efter en masse ris, stiger brudeparret op i den smukt pyntede karet. Turen går gennem Københavns gader og stræder – afsted mod Bymuseet – gæsterne og receptionen.
Bryllupskagen og receptionen
Gæsterne står og venter. Da brudeparret stiger ud af kareten, regner det ganske lidt og fint på bruden. Det betyder lykke – siger man. Havesalen er utrolig smuk. Bryllupskagen er endnu smukkere. Der holdes taler. Brudeparret pakker gaver ud. Bryllupskagen skæres. Brudeparret danser brudevals. Brudgommen tager brudens røde strømpebånd og kaster det ud blandt selskabets ugifte mænd. Bruden kaster sin brudebuket ud blandt de ugifte kvinder.
Brudepigen laver en tackling og griber brudebuketten – til ærgelse for nogen og til morskab for andre. Omsider forsøger brudeparret at liste ud, men det bliver selvfølgeligt opdaget. Efter en umådelig masse ris kører brudeparret væk på deres sorte og røde scooter – som iøvrigt er en morgengave.
Læs mere om bryllup:
Originally posted 2020-06-28 15:10:47.