Det utraditionelle ved vores bryllup i Maj var, at det var bygget op over et bestemt tema. Kort efter, at gommen havde friet Nytårsaften, blev vi enige om, at blomsten forglem-mig-ej, og især den specielle blå farve, skulle være vores tema til brylluppet. Alt blev planlagt helt ned til den mindste detalje, men alligevel var et af de allervigtigste elementer ved at falde til jorden aftenen før, brylluppet skulle stå.
Vi begyndte i god tid med at forberede brylluppet
Vi begyndte i god tid med at forberede. Brudebuket, brystbuketter og hårpynt blev bestilt i god tid. Blomsterne skulle være hvide roser, hvide fresia og vigtigst af alt blå forglem-mig-ej. Blomsterne var naturligvis det vigtigste af alt, da vores tema var inspireret af en blomst. Hårpynten var en hårbøjle tæt besat med forglem-mig-ej. Vi fik lavet en prøve på hårbøjlen for at se, hvor længe blomsterne kunne holde sig friske, og for at finde den rette frisure til den store dag.
Dagen før brylluppet
Dagen før brylluppet var vi i færd med at ordne de sidste forberedelser til receptionen, da telefonen ringede klokken halv syv om aftenen. Det var fra blomsterforretningen, der ville fortælle, at der ikke var forglem-mig-ej’er nok til hårpynten. Det kom som et chok, især da det ville være svært at ændre på hårpynt og frisure mindre end én dag før brylluppet. Jeg var grædefærdig.
Min gode veninde tog telefonbogen og ringede rundt til alle blomsterhandlere i Storkøbenhavnsområdet. Det gav intet resultat. Vi fik at vide, at sæsonen for forglem-mig-ej var ved at være slut. Nu var gode råd dyre. Som et sidste forsøg ringede vi til min tante for at spørge, om hun tilfældigvis skulle havde nogle forglem-mig-ej i sin have. Det havde hun ikke, men det havde hendes mor i Frederikssund, så min onkel blev sendt afsted for at hente blomsterne. Damen i blomsterforretningen kiggede lidt, da vi næste morgen kom med 7 store spande fyldt med forglem-mig-ej. Hårpynten var reddet.
bryllupsritualet
Gommen var meget nervøs for, om han kunne huske, hvornår i bryllupsritualet, han skulle kysse mig. Jeg besluttede mig derfor kort før selve bryllupsdagen til at have sløret ned foran ansigtet, så han skulle løfte det op, for at komme til at kysse. Det var bare for at drille ham lidt, og han klarede det da også perfekt på trods af det lille nummer. Jeg var dog lidt nervøs for at han ikke ville bemærke forglem-mig-ej hårbøjlen, men han så den med det samme, da jeg satte mig overfor ham i kirken.
Sankt Johannes Kirken
Vi havde valgt at blive gift i Sankt Johannes Kirken, fordi gommens’ forældre blev viet i netop denne kirke (de havde guldbryllup samme år, som vi blev gift). Det viste sig at være en utrolig smuk kirke, der helt tilfældigt havde et forglem-mig-ej blåt loft med guldstjerner oppe over alteret.
Efter vielsen tog gommens’ hockeyhold imod os udenfor kirken med løftede stokke og masser af ris fra de små risposer, der var lavet af den samme hvide silke som brudekjolen.
Bryllupsbillederne
Da vi efter receptionen, som blev holdt i vores lejlighed, blev fotograferet, skulle temaet naturligvis også være forglem-mig-ej blåt. Vores gamle rokoko-sofa blev ombetrukket med forglem-mig-ej blå silke, så den kunne danne den hel perfekte baggrund. Bryllupsbillederne blev både med og uden slør, så hårbøjlen rigtigt kunne komme til sin ret.
Efter receptionen og fotograferingen gik turen til Dyrehaven, hvor vi kørte i hestevogn (blå naturligvis). Bestemmelsesstedet var planlagt, hvor middagsgæsterne modtog os udenfor med champagne. Bordpynten ved middagen var naturligvis også blå og hvid.
Bryllupskagen
Bryllupskagen skulle selvfølgelig også falde ind i temaet. Bageren var lidt bekymret, da jeg i telefonen fortalte ham om idéen med blå blomster på bryllupskagen, men da han så tegningen af den, var han med på idéen. Det færdige resultat blev også helt perfekt. Der var fem lag (ingen snydelag). En dametærte, to herretærter og en børnetærte uden spiritus. Det øverste lag skulle være en overraskelse. Det viste sig at være chokoladebunde med chokoladecreme med krokant/orange.
Morgengaven
Morgengaven var en stor overraskelse, for den viste sig også at passe til bryllupstemaet. I en smuk sekskantet æske lå to små forglem-mig-ej’er. Det var lyseblå emalje-ørenringe, specielt fremstillet af Birthe Stenbach til denne særlige lejlighed.
Læs mere her:
Originally posted 2020-06-28 15:24:08.